Artikler om: Er du boligsøgende?

Video giver dig en fordel hos udlejerne



Du har udfyldt din profiltekst, uploadet et profilbillede, men skinner din personlighed overhovedet igennem? Det kan være svært at vise med ord og billeder hvem man er som person. Gør din profil helt unik og lad personligheden skinne igennem, ved at uploade en video af dig selv til profilen.

Hvorfor lave en video?
Med en video kan du med helt egne ord og udstråling fortælle hvem du er og hvad udlejerne får i dig som roommate. Det kan være nemt nok at skrive i sin profiltekst at man interesserer sig for sport, godt kan lide at lave mad og hygge med vennerne, men dette skriver alle andre også. Derfor kan du med en video gøre din profil helt unik, som kun du kan gøre den. 

Selv med en kort video, vil videoen vise mere om hvem du er, end hvis du skrev en lang tekst og uploadede mange profilbilleder. Dette vil i sidste ende hjælpe dig i søgen på en bolig, da du som person bliver mere mindeværdig og troværdig end andre boligsøgende, da udlejerne kan se personen, der 'gemmer' sig bag profilen bedre end gennem tekst og billeder. Derfor er udlejerne også mere tilbøjelige til at vælge brugere med video på deres profil end dem uden, da de nemmere kan danne sig et indtryk af personen gennem videoen.

Hvordan laver jeg en god video
En god video er ikke nødvendigvis en, der tager flere timer at lave og redigere. En god video kan sagtens være et one take uden så mange dikkedarer. Det vigtigiste er blot at den bliver personlig og viser hvem du er.

For at give dig lidt inspiration til hvordan du kan lave en god og unik video, får du 5 gode råd her.

Brug kropssprog og kig ind i kameraet

Regel nummer ét - husk kropsproget. Ligesom enhver anden situation hvor du skal ‘sælge’ dig selv, er det vigtigt at du har et livligt kropsprog og holder øjenkontakt. Jo mere kropssprog og øjenkontakt, jo bedre fremstår du som person. Det giver dig en bedre udstråling, som er dét en video i særdeleshed kan indfange og videregive - altså noget du ikke kan vise så nemt på skrift.

Forbered dig på hvad du vil sige, men skriv ikke manuskrift

Det er en god ide, at du på forhånd gør dig tanker om, hvad du vil sige i videoen, så der ikke kommer for mange, lange pauser, der kan fjerne udlejernes opmærksomhed på dig. Du skal dog ikke skrive et decideret manuskrift, da du helst skal fremstå naturlig, og et manuskrift hurtigt kan gøre videoen lidt stift og upersonlig.

Brug rekvisitter

En nem og unik måde du kan vise hvem du er, er ved at inkludere dine yndlingsting. Hav nogle rekvisitter klar som du kan vise, når du skal fortælle om dig og dine interesser. Dette kan være skolebøger, når du fortæller om dit studie, din badmintonketsjer når du fortæller om din sport eller en skål med spaghetti og kødsovs når du fortæller om dine egenskaber i et køkken. Det lyder måske som en banal og en smule plat måde at vise hvem man er, men bare dét at der sker noget, som er lidt ud over det sædvanlige, er med til at fange udlejernes opmærksomhed, og det kan vise at du har humor og kreativitet.

Inkluder venner

Brug dine venner og få dem til at fortælle nogle ord om hvordan de oplever dig som person. Dette er en rigtig god måde at vise udlejerne at andre kan stå inde for dig, og man som lejer og roommate er pålidelig.

Kort, men godt!

Vi mennesker kan have svært ved at bevare opmærksomheden i længere tid af gangen. Så sørg for at din video ikke bliver længere end nødvendigt. En god idé er, at holde den omkring ét minut, hvilket stadig giver dig rigelig tid til at give et indblik i hvem du er, uden at det bliver for langt og trivielt.

Opdateret den: 25/02/2020