Med denne artikel vil jeg prøve at inspirere jer boligsøgende til at se, hvorfor det kan være en fordel at gå sammen om boligjagten for hurtigere og nemmere at finde ny bolig.

Det kan nogengange virke ret op ad bakke, hvis man er på jagt efter en lejlighed. Det er ikke fordi der slet ikke er nogle ledige lejligheder, tværtimod. Der er blevet bygget massivt med lejligheder i byer som København, Aarhus og Aalborg de seneste år. Nye, moderne lejligheder i attraktive og naturskønne områder som man skulle tro, der ville være stor rift om. Sandheden er dog en anden. Mange af lejlighederne står tomme fordi udlejerne ikke kan få dem udlejet. Og grunden til dette? Lejlighederne er simpelthen for dyre til at én eller endda to personer kan betale huslejen uden at det vælter budgettet - især for unge studerende på SU, som i forvejen kan være udfordret økonomisk. 

Bo i ny, moderne 100 kvm stor lejlighed til 5000 kr.

Selvom det i første omgang ikke lyder særligt attraktivt at gå efter disse dyre lejligheder, så skal du lige overveje alle de fordele, der rent faktisk kommer ud af det.

Du får en topmoderne lejlighed, hvor alt spiller. Du skal ikke selv male og renovere inden du kan flytte ind. Du får store fine badeværelser, som de traditionelle københavnerbadeværelser på ingen måde kan hamle op med, og du får store køkken alrum med masser ad albuerum. 

Nå ja, så er der lige det med prisen. For selvfølgelig skal du ikke sidde med en husleje på +15.000 kr. om måneden. 

Det er her roommates kommer ind i billedet. Der er mange andre som dig, der også søger bolig og ikke lige har råd til at sidde i en dyr lejlighed alene. 

Det absolut bedste I kan gøre for hurtigst at finde en lejelejlighed, er derfor at gå sammen i boligjagten, og sammen leje en af de store nye lejligheder. Hvis man er 3-4 personer om at dele lejligheden kan man ende ud med en helt fornuftig SU-venlig husleje samtidig med man bor i en super fed lejlighed.

Hvordan ved man om man kan bo sammen?

Når du skal finde andre boligsøgende, du kan søge bolig med, kan det være lidt med foden på bremsen. For hvordan ved man egentlig hvem man vil kunne bo sammen med, og hvordan kan man se dette ud fra en profil på en boligside? Det kan man som regel heller ikke vide på forhånd. 

Så til at starte med vil det være en god idé at kontakte de personer, som du ud fra profilen, har en følelse af, kunne være et godt roommate match. Måske du kan læse at I har nogle fælles interesser og forestillinger om hvad I søger i en lejebolig.
Derefter vil det være en rigtig god idé at mødes til en sludder for at se om I populært sagt har “kemi”. Her kan I også snakke om hvad I hver forventer af at bo sammen. Hvis I har helt forskellige forestillinger om hvordan man er som roommates, er det nok ikke en god idé at gå på boligjagt sammen. Førstehåndsindtryk siger meget, så allerede efter jeres første møde, burde I have en idé om, hvorvidt I som roommates vil være et go eller no go. 

Det gode ved ikke at kende hinanden på forhånd er, at man lærer hinanden at kende som roommate i stedet for man som eksisterende venner lige pludselig skal til at leve som roommates. 

Hvis du vil se på mulighederne for at finde andre boligsøgende, du kan gå på boligjagt med, kan du finde alle boligsøgende _her__. Du kan filterer i område, budget mm. for at finde dem, som har omtrent de samme søgekriterier som dig._