Artikler om: Er du boligsøgende?

COVID-19 - Sådan skal du forholde dig!

Der er sket rigtig meget i Danmark og i verden de seneste par uger grundet coronavirus. Store dele af landet er lukket ned og hverdagen er meget anderledes end vi er vant til.

Hvordan påvirker alt dette min boligsøgning?

Som udgangspunkt behøver det slet ikke påvirke din boligsøgning.
Du kan søge værelser som altid, kontakte udlejere som altid, og få en bolig som altid.

Vi vil dog opfordre til at følge regeringen og Sundhedsstyrelses forbud og retningslinjer i denne tid, så hverken du eller udlejerne bliver udsat for eventuel smitte.

Sådan kan du gøre!

Du søger og kontakter naturligvis de udlejere, du har lyst til, på præcis samme måde som normalt. Det er jo det gode ved en online portal
Det er primært i forhold til fremvisning af bolig der kan opstå udfordringer, men det kan løses som følgende:

- Online fremvisninger. Aftaler du et møde med en potentiel udlejer, vil det være en god idé at holde fremvisningen og mødet online. Hvis I begge har mulighed for skype, facetime mm. kan I som udgangspunkt tage fremvisningen derigennem.
- Hold afstand. Planlægger I et fysisk møde, skal I naturligvis holde afstand under mødet. Undgå at røre ved flader og håndtag. Tag håndspritten med for en sikkerheds skyld
- Kaffemøde i naturen. Et andet alternativ er at tage fremvisningen af værelset eller lejligheden online gennem skype, og så kan I altid mødes til en personlig samtale face to face ude i naturen, hvor smittenfaren er mindre. Selvfølgelig stadig med god afstand til hinanden

Vi ser allerede at flere af vores udlejere har omstillet sig til de nye tider, og er med på online fremvisninger. Så der er ingen problemer i at fortsætte boligsøgningen, så du kan finde dig et sted at bo i den nærmeste fremtid.

Skulle du have spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på support@findroomate.dk eller på chatten.

Opdateret den: 27/03/2020