Artikler om: Er du boligsøgende?

Anbefalinger øger dine chancer for at finde en bolig



Hvad er anbefalinger?



Anbefalinger er en funktion på findroommate, som du kan bruge til at øge dine chancer for at finde en roommate, lejer, et ledigt værelse eller en bolig. Få dit netværk til at anbefale dig som en god ven og roommate så du viser boligsøgende og udlejere, at du er en god roommate! Jo flere anbefalinger du har, jo mere overbevisende er det

Hvad skal jeg bruge anbefalingerne til?



Du skal bruge anbefalingerne til at vise de andre brugere på findroommate, at du er en god roommate – en roommate, man har lyst til at flytte sammen med. 

Som boligsøgende tager du kontakt til mange udlejere, og det er her en rigtig god idé at henvise til de anbefalinger, du har fået. På den måde viser du, at der er mange, der vil anbefale dig som en god roommate til andre. Det vil gøre et godt indtryk på udlejeren og det er et rigtig godt supplement til din profiltekst og boligansøgning, som er noget, der kommer fra dig selv. Anbefalingerne kommer fra andre, der fortæller noget om dig. 

Hvordan virker det - hvordan får jeg anbefalingerne?



Det virker meget simpelt. Du deler din findroommate-profil på enten Facebook eller Twitter og beder dine venner om at give dig en anbefaling på findroommate, så du kan få bedre muligheder for at finde en roommate eller et ledigt værelse. Du kan dele din findroommate-profil ved at gå til ’start’ (knappen øverst i højre hjørne med dit navn og billede), herefter kan du trykke på enten ’del på facebook’ eller ’del på twitter’. 

Hvad skal jeg gøre for at få flere anbefalinger?



For at få flere anbefalingerne skal du have fat i dine venner eller de andre brugere på findroommate, og få dem til at anbefale dig som en god ven og roommate. Du kan også dele din findroommate på andre sociale medier, men husk at smide et link med til din profil.

Opdateret den: 25/02/2020