Artikler om: Ofte stillede spørgsmål

Sådan søger du boligstøtte



Boligstøtte, eller boligsikring, som det også hedder er en sum penge, du kan søge om at få fra din kommune. Kommunen kan give dig boligstøtte eller boligsikring, hvis du bor til leje i en lejlighed hvor lejlighedens ejer ikke selv bor. Der er visse regler om hvor meget du kan få, og det handler om hvor meget du tjener og hvor meget du skal betale i husleje. Du kan få helt op til 985 kr. i boligstøtte, men det er som sagt kommunen der udregner, hvor meget du må få i boligsikring. 

Før du starter på ansøgningen om boligstøtte



Lønsedler fra hele året, som du enten har modtaget i din eboks, på din private e-mail eller via post.
SU-meddelelse, som du kan finde i din eboks fra SU-styrelsen
Årsopgørelse fra SKAT, som du henter på skat.dk og under årsopgørelsen på startsiden.
Lejekontrakt, som du formentlig har modtaget pr. post. Du skal derfor sørge for at få den scannet ind, inden du starter din ansøgning.
Huslejekvitteringen skal du kun bruge, hvis du søger boligsøtte et halvt år efter du er flyttet ind.

Ansøgningen om boligstøtte



Du skal søge boligstøtte på borger.dk.

Indkomst: Det er formentlig først, når du skal skrive informationer omkring din indkomst, at det kan blive en smule forvirrende, hvis du ikke allerede har alle dokumenterne klar. De skriver faktisk meget specifikt hvilke ting de gerne vil have oplyst. Hvis du har dine gamle lønsedler klar fra hele året, så er du godt dækket ind og kan hurtigt finde de ting, som du skal bruge.

Når du skal oplyse omkring din indkomst skal du skrive lønnen uden AM- og ATP-bidrag. Du skal samtidig også huske at tilføje dine feriepenge! Du kan se alle tingene på din lønseddel og herefter kan du regne det præcise tal ud via denne beregning:

 Løn = Bruttoløn (løn før skat) + feriepenge pr. måned - AM og ATP-bidrag 

Dokumentation: Til sidst skal du vedhæfte de forskellige dokumenter til din ansøgning om boligstøtte, som jeg har skrevet ovenfor. Her skriver de også meget specifikt hvor du skal vedhæfte de forskellige ting. Så længe du får vedhæftet alle dokumenterne burde der ikke være nogle problemer. Hvis de alligvel mangler noget til din ansøgning vil de kontakte dig og så kan du altid eftersende det.

Opdateret den: 31/01/2020