Artikler om: Min roommate og jeg

5 gode råd til hvordan du deler fællesarealer med dine roommates



Skal det fungere mellem dig og din roommate/s, er noget af det vigtigste, at få det til at fungere i fællesarealerne. Her taler vi om køkken, badeværelse, stue m.m.

Langt de fleste gange der opstår konfliker mellem roommates, er det fordi der er uenigheder om hvordan man bruger fællesarealerne og ikke mindst hvordan man holder disse rene. 

For at undgå konflikter har vi lavet _5 råd om hvordan man bedst deler bolig med andre__, så I forhåbentlig ikke ender ud i nogle af disse klassiske konflikter. _

Forventningsafstem



Det allerførste I bør gøre når I er flyttet sammen, eller evt. inden I flytter sammen, er at forventningsafstemme med hinanden. Find ud af hvad hinanden tænker om dét at bo med en anden. Du har måske én idé om hvordan du synes det skal være, men det er ikke sikkert din roommate har de samme tanker som du. Derfor er det vigtigt at I får lavet nogle retningslinjer for hvordan I begår jer i boligen fællesarealer. Dit eget personlige værelse, er du selvfølgelig helt og aldeles herrer over selv, men fællesarealerne skal I begge være komfortable med at bruge og enige om hvordan de bruges.

Helt konkret er det ting som hvor ofte der skal gøres rent og hvad der skal gøres rent, der er en god idé at planlægge. 

Du kan med fordel hente vores rengøringsskema her, som I kan bruge til at planlægge, hvem som står for hvad i hvilke måneder.

Rengøring!



Når nu vi er inde på emnet rengøring, kan vi lige så godt fortsætte her. Selvom I har lavet en plan for rengørring og forventningsafstemt hvad I tænker om emnet, er I ikke i mål endnu. Det er I nemlig først når I lever op til det I aftalte. Så sørg for at du altid overholder jeres aftaler og ikke sjusker med rengørigen, hvis du ved, at det betyder meget for din roommate at fællesarealer holdes rene. Omvendt er det også helt fint at holde din roommate lidt i ørene, hvis du ikke føler de lever op til aftalerne. Tag hellere en konfrontation i opløbet inden det når at udvikle sig til en reel konflikt.

Hvem bruger hvad hvornår?



En anden bekymring mange har ved at dele bolig med andre, er hvordan man får det til at fungere i forhold til når der skal laves mad og tid på badeværelset. Er I f.eks. 3-4 der bor sammen, er det mange personer, som der skal være plads til i køkkenet, når der skal laves aftensmad. Hvis I alle vil spise kl.19, vil det ofte være trængt med plads om komfuret og der er måske ikke skærebræt nok til alle. Dette kan løses på flere måder. Enten at I får arrangeret noget fællesspisning eller at I laver et madskema, der planlægger hvornår den enkelte roommate har tid i køkkenet. Det skal siges at dette i langt de fleste tilfælde ikke er et problem. Vi hører om mange bofællesskaber med 2 eller flere personer, hvor det fungerer fint, at bruge køkkenet samtidig eller på skift uden decideret at have en plan for det.

I forhold til badeværelse gælder det for det meste også bare om at komme ind i en rutine. Du går måske i bad om aftenen inden sengetid mens din roommate gør det om morgenen. Så er der heller ikke noget problem her. Går I begge i bad om morgenen hvor man ofte ikke har så god tid, gælder det bare om at planlægge hvem som først går i bad. Det vil typisk være den, som står først op, som går først i bad. Dette kan i så fald nemt planlægges og burde ikke være grund til konflikt.

Dine, mine og vores ting.



Fællesarealer vil ofte være møbleret med en blanding af dine ting, din roommates ting eller fælles indkøb. Sørg for at respektere din roommates ting og behandl dem, som du ønsker din roommate behandler dine ting. Er der noget du ved din roommate er særlig øm overfor, har du selvfølgelig altid dette i baghovedet når du bruger det. Ligeledes kan du altid gøre din roommate opmærksom på noget du er ekstra øm overfor. 

Du kan finde en hel artikel, som omhandler netop det her med dine, mine og vores ting også her på bloggen.

Fællesindkøb.



I er løbet tør for toiletpapir…igen. Du har købt de sidste tre gange I løb tør, og nu skal du simpelthen ud og gøre det igen, fordi din roommate gør det ikke og betaler i øvrigt heller ikke til det. Det er et muligt scenarie, du vil støde på, hvis der ikke laves aftaler om hvordan der købes ind til fælles forbrug. Det er helt tåbeligt hvis I skal have to af alt, altså en rulle toiletpapir hver, en opvaskebørste hver eller en omgang toiletrens hver.

Der er flere måder at komme dette i forkøbet. I kan enten lave en fælleskonto, som I hver måned overfører et fast beløb til. Så kan I bruge fælleskortet når der købes ind til fællesting og I undgår derfor irritation over, at det altid kun er den ene af jer, som betaler for toiletpapiret. 

I kan også lave en WeShare, hvor I hver især noterer hvad I har købt og beløbet I har lagt ud. Så kan I én gang om måneden lave en opgørelse over, hvad der er blevet købt og nemt se om én har betalt mere end den anden.

Opdateret den: 31/01/2020