Når du har fundet en roommate, skal I lærer hinanden at kende. Her er 10 idéer til hvad du kan lave med din roommate, så I lærer hinanden bedre at kende.



Start på en TV serie sammen

Det er altid sjovt at se en TV-serie, og der er så mange forskellige slags efterhånden, at jeg er sikker på, I kan finde en serie, som I begge synes er sjov at se. Når der så kommer et nyt afsnit, har I en time sammen, som er dedikeret til en fælles aktivitet. Bagefter er der også noget at snakke om – hvad sker der næste gang? Var dagens afsnit godt? Hvem holder I med? Osv. 

2. Indret lejligheden sammen

Hvis I har mulighed for det, kunne det være sjovt for jer at indrette lejligheden sammen. Hvis det kun er udlejeren der bestemmer over indretningen, så ville det være relevant for dig som udlejer at snakke med din lejer om indretningen – måske du kunne få nogle gode inputs, og så er der et lille fælles projekt, som I kan have sammen. 

3. Hold en vinaften

En god aften, hvor I dele en flaske vin eller noget andet, som I begge kan lide, kan være en meget god icebreaker til at komme i gang med at lære hinanden at kende. 

4. Middag på restaurant

Det gode ved at være ud at spise er at man kun skal koncentrere sig om at hygge sig og have en god og sjov aften. I skal ikke tænke på at lave mad eller rydde op bagefter – bonus!

5. Lav jeres fælles interesse sammen

Hvis I har en fælles interesse så dyrk den sammen! Det handler om at finde nogle ting, som I har til fælles, og som I kan lave sammen. På den måde bruger I noget tid sammen på noget, som I begge synes er sjovt at lave, og som I interesserer jer for. Det er en rigtig god måde at lærer hinanden at kende på. 

6. Hjemmeaften i sofaen

Der er ikke noget som en rigtig hyggelig aften hjemme i sofaen med slik, cola, popcorn osv. Sæt en af jeres yndlingsfilm på TV’et og indtag så meget sukker, at I til sidst har det en smule dårligt Eller hjælp hinanden med at stoppe før I får ondt i maven..

7. Biograftur

En anden måde at bruge noget tid sammen er ved at tage en tur i biografen. I kunne spise lidt mad sammen inden og så tage ind at se en film bagefter. Det er en meget hyggelig måde at være sammen på, og bagefter har I noget at snakke om – nemlig filmen. Det er altid en god idé at lave noget sammen udenfor hjemmet, som I kan snakke om bagefter

8. Hovedrengøring

Skru op for musikken, find gulvspanden, støvsugeren og støvekluden frem og gør hele lejligheden ren fra ende til anden. Selvom det måske ikke er det mest spændende at lave sammen, så får I brugt nogle timer i hinandens selskab, hvor I kan snakke om stort og småt, samtidig med at I får klaret en af de lidt sure pligter! Når I er færdige, vil I være så glade for, at I gjorde det. 

9. Lav en spilleaften

Hvis I har en masse forskellige brætspil eller hvis I synes det er sjovt at spille kort, så kan det være en idé, at I laver en lille spilleaften, hvor I hygger jer over et spil eller to. Det er meget godt, hvis man ikke rigtig kender hinanden, at man har noget at lave sammen. Det kan også være en god måde at få en samtale i gang. 

10. Tag på en lille udflugt

Hvis I har en søndag, hvor I begge ikke skal noget, kan det være en idé, at I tager ud på en lille udflugt, tur eller andet, som I begge vil synes er hyggeligt at gøre sammen. Hvis I begge har travlt, så planlæg en dag, hvor I kan gøre det. Det behøver egentlig ikke være en større tur end en lille gåtur rundt i jeres kvarter.