Artikler om: Min roommate og jeg

4 apps du skal have hvis du bor i bofællesskab



Hvem har købt mælk denne uge? Mangler vi stadig toiletpapir? Er der gjort rent på badeværelset endnu? Det kan være nogle af de spørgsmål du støder på i din hverdag, når du bor sammen med roommates. Selvom det er fedt at have roommates kræver det stadig koordinering og planlægning for at få det til at fungere og harmonere uden alt for meget arbejde.

Vi har fundet 4 apps, der vil hjælpe dig og dine roommates med at gøre hverdagen nemmere og stressfri.

WeShare



WeShare er en økonomi-app lavet af de samme mennesker bag MobilePay. App’en er rigtig god til bofællesskaber, da du nemt kan lave regnskaber og få et overblik over hvem, der har lagt ud for hvad. Hver roommate kan indtaste hvad de har lagt ud for og til sidst kan app’en regne ud, hvis der er nogle roommates, der skal betale eller modtage penge fra andre. 

I kan evt. lave en månedlig opgørelse, så I hver 1. i måneden opgør sidste måneds regnskab. Dermed holder I løbende styr på regnskabet.

App’en er gratis at hente!

OurGroceries



Kender du det, når du står nede i Netto, og du kan simpelthen ikke huske om der er nogen, der har købt toiletpapir? Den tvivl slipper du for med OurGroceries. Her kan du og dine roommates have en fælles indkøbsliste hvor alle kan tilføje ting til indkøbslisten og ligeledes fjerne ting, når de er købt. På den måde kan I nemt få overblikket over hvad I mangler I hjemmet. 

Det fungerer selvfølgelig bedst hvis alle husker at opdatere den

App’en er gratis at hente!

Tody



Tody er en super smart app du kan bruge med dine roommates for at danne det helt store overblik over rengøringspligterne derhjemme. Her kan I planlægge rengøringsopgaver, uddele opgaverne og opdatere på hvor langt I er kommet med opgaverne. App’en hjælper med at huske jer på hvornår der skal gøres rent og hvem, der står for hvad i denne uge. Så behøver du ikke selv stå med den løftede pegefinger hvis din roommate har glemt sine pligter.

App’en koster 59 kr. at hente!

WhatsApp



Gruppebeskeder er et must i et bofællesskab. Med WhatsApp kan du nemt lave gruppebeskeder med alle medlemmer i dit bofællesskab uanset hvilken mobil eller udbyder man har. Det er især smart hvis du har internationalle roommates med internationalle numre. WhatsApp kører over din mobils netværk, og du skal derfor ikke tænke på sms-priser til udenlandske numre. 

App’en er gratis at hente!

Opdateret den: 05/03/2020