Artikler om: Er du udlejer?

Sådan tager du gode billeder til din annonce



Her kommer et par hurtige tips til, hvordan du tager de bedste billeder til din annonce. Så få mobilen op af lommen og kom i gang med at skyde!

Ryd op



Ja, det er banalt - men før du går i gang med kameraet, så sørg for at rydde op. Bare så det ser pænt og præsentabelt ud. Det giver et meget bedre indtryk af værelset.

Tag billeder i dagslys



Når du går i gang med at tage billeder, så tag dem i dagslys. Det giver det bedste resultat, da kontrasten mellem lys og skygge bliver mindre. Sørg desuden for ikke at tage billeder i direkte modlys. Hvis solen f.eks. står lige ind i værelset hele formiddagen, så vent til efter frokost, hvor lyset ikke blænder så meget.

Brug landscape-format



Billederne tager sig bedst ud på din annonce i landscape-format (i modsætning til portrait-format), altså så billedet er bredere end det er højt. Du tager billeder i  landscape-format ved at lægge mobilen på siden, når du tager billeder. 

Hold fokus



Sørg for at billederne er skarpe, så man kan se, hvad der er på dem. De fleste mobilkameraer har en autofokus-funktion, så når du sigter kameraet mod noget, vil billedet automatisk fokusere. Men tjek lige, hvor fokus er på billedet, inden du knipser løs.

Hvad skal jeg tage billeder af?



Hvis du fx bor i en 2-værelses lejlighed og udlejer det ene værelse, så kan du tage to billeder af værelset (ét fra hver ende af rummet), ét af køkkenet og ét af badeværelset. Så kan din kommende roommate få en fornemmelse af, hvordan både værelset og jeres fællesrum ser ud. Hvis der er flere rum som er til fælles afbenyttelse, en altan eller en lækker gård, så tag også gerne billeder af det. Ligger du inde med en plantegning over lejligheden, er det også en god ide at uploade den.Til sidst kan du uploade et billede af dig selv, (og de andre roommates, hvis der bor flere i lejligheden). Det skaber tillid mellem dig og de boligsøgende, at man kan se hvem du/I er.

Vi anbefaler, at du uploader mindst 3 billeder til din annonce. 

Du kan uploade billeder lige her:[www.findroommate.dk/minprofil/billeder](https://www.findroommate.dk/minprofil/billeder)

Opdateret den: 25/02/2020