Hvis du udlejer et værelse i din bolig skal du betale skat af dine lejeindtægter. Men hvor meget skal du betale? 

Nye skatteregler i 2018
Med udgangspunkt i de nye skatteregler, der er kommet i 2018, kan du her få et overblik over skattereglerne, og få en bedre idé om hvor meget du selv skal betale i skat for udlejning af dit værelse.
De nye regler gælder, uanset om du er ejer, andelshaver eller lejer af boligen.

Du skal kun betale skat af den del af lejeindtægten, som overstiger bundfradraget. Bundfradraget er fra 2019 et fast beløb på 28.600 kr.
Er din indtægt årligt højere end bundfradraget, skal du betale skat af 60% af den del af indtægten, som oversøger de 28.600 kr.

Dette betyder, at hvis du har lejeindtægter på under 28.600 kr. årlig, skal du ikke betale skat af dette. Det er heller ikke et krav at du skal oplyse om det.

Få et hurtigt overblik over hvornår du skal betale skat i grafen her:




Eksempel på beskatning af lejeindtægter**
Er du stadig lidt i tvivl hvordan det hele hænger sammen, har vi lavet et eksempel som viser hvordan skattereglerne påvirker en udlejer.

Anne har et værelse til leje i sin lejlighed. Hun tager 5000 kr. i leje for værelset om måneden. Dermed er Annes lejeindtægter årligt på 60.000 kr. Da bundfradraget er på 28.600 kr. betyder dette at Anne skal betale skat at de resterende 31.400 kr. som overstiger bundfradraget. Beskatningen er på de 60% og dermed er det 18.840 kr., der i sidste ende skal betales skat af. 

Prøv gerne selv at lave regnestykket med dine tal. Hvis du vil være helt sikker på hvordan det hele hænger sammen, kan du  altid ringe til SKAT, som med sikkerhed vil kunne give svar på alle dine spørgsmål. 

Vær opmærksom på:
I 2018, 2019 og 2020 er der valgfrihed mellem de eksisterende regler for boligudlejning og de nye regler. Læs meget mere om både de ny og gamle regler for lige netop udlejning af værelse her: skat.dk