Sådan laver du en god annonce for dit værelse
Formålet med din annonce er naturligvis at finde den helt rigtige roommate, så derfor er det en god investering at bruge et par minutter på at udfylde annoncen, og skrive lidt om, hvad det er du udlejer, og hvem det er du leder efter. Hvis du er præcis i din beskrivelse, så modtager du også flere relevante henvendelser.
Annoncetekst
Under punktet Annoncetekst kan du give din annonce en overskrift og en personlig beskrivelse af af det værelse du udlejer og hvilken roommate du leder efter.
Her er et par ting, som kunne være relevante at nævne i om værelset og boligen generelt:
Har man adgang til andre rum i boligen? Fx køkken, bad, stue, altan, andet?
Inkluderer huslejen alle udgifter, eller skal der betales for forbrug, tv, internet, vask, osv. udover?
Er værelset møbleret?
Bor der andre i boligen end dig og den kommende roommate?
Må man bo to personer i værelset (f.eks et par)?
Er det tilladt at have husdyr?
Hvor længe vil du udleje værelset, og er er der mulighed for forlænge lejeperioden?
Hvordan er boligen placeret i forhold til indkøbsmuligheder og offentlig transport?
Du kan også skrive lidt om dig selv, hvad du laver til daglig, og hvad du forventer af din kommende roommate. Hvordan har du det med at din roommate ryger, spiller musik eller har gæster på besøg? Foretrækker du en udadvendt eller indadvendt type? Sådan nogen ting
Skriv din annoncetekst her: www.findroommate.dk/minprofil/annoncetekst
Boliginformation
Her kan du angive alle de praktiske oplysninger om værelset så som husleje, depositum, indflytningsdato, værelsets størrelse, adressen m.m. Det er også her, du kan se om din annonce er aktiv. Det er vigtigt du angiver disse informationer, så kan vi matche dit værelse med de relevante boligsøgende.
Udfyld dine boliginformationer her: www.findroommate.dk/minprofil/boliginfo
Roommatekriterier
Hvis du har nogen bestemte ønsker til din kommende roommate, f.eks. køn, alder eller rygevaner, så kan du angive det her www.findroommate.dk/minprofil/roommatekriterier
Igen er det vigtigt, at du udfylder det hele. Så er vi sikre på, at vi kan give besked til de boligsøgende, som matcher præcis dine ønsker.
Billeder
Til sidst kan du uploade billeder af værelset og et af dig selv. Det gør din annonce mere troværdig, hvis du har billeder på, og det er en rigtig god måde at vise de boligsøgende, hvad det er, du udlejer.
Her kan du tilføje billeder: www.findroommate.dk/minprofil/billeder
Og her kan du få et par tips til at tage billeder til din annonce: Sådan tager du gode billeder til din annonce
Husk, at jo flere oplysninger du giver de boligsøgende på forhånd, jo flere relevante henvendelser får du. Så bliver det ingen sag at finde en ny roommate :)
Opdateret den: 25/02/2020