Når en fremmede flytter ind
Er det første gang du lejer et værelse ud, og dermed også første gang du skal bo sammen med en roommate? Dette kan være en udfording for alle, og man kan på forhånd gå rundt med mange tanker og idéer om hvordan det vil komme til at gå med en ny person i sin husholdning.
I denne artikel vil jeg forsøge at klæde dig godt på, så du er klar til at få en ny lejer ind i dit hjem.
Inden lejeren flytter ind
For at klarlægge rammerne for lejemålet er det vigtigt at du laver en kontrakt til din lejer, hvori alle aftaler og betingelser står skrevet. Dermed vil begge parter altid kunne se tilbage på kontrakten, hvis der skulle opstå tvivl om noget. Kontrakten skal være underskrevet af begge parter inden indflytningen.
Sørg for at lejeren kan flytte ind i et rent og ryddeligt værelse (med mindre andet er aftalt). Dertil skal du også gøre plads til lejeren på fællesområder som køkken og badeværelse. Dette vil gøre at lejeren ved indflytning føler sig velkommen, og det giver jer en god start som bofæller.
At dele bolig med en fremmede
Du synes måske at det kan virke intimiderende at få en fremmede person ind i din bolig. Så for at både du og din nye lejer begge føler jer komfortable med situationen og hjemme i boligen, er der forskellige ting du og I i fællesskab kan gøre for at få det til at fungere bedst muligt.
Lav regler, som gælder jer begge
Når din lejer flytter ind, flytter vedkommende jo ind i din bolig og dine faste rammer. Du har måske en idé om nogle regler som du ønsker lejeren at overholde. Dette er også helt i orden, men da I begge bor i boligen er det vigtigt at alle regler, der laves gælder for jer begge, og ikke kun for lejeren.
Lær hinanden at kende
I skal bo sammen, dermed er det en god ide at lære hinanden at kende, så I bedre kan få en hverdag til at fungere. Dette gør I bedst ved f.eks. at spise middag sammen i starten, tag nogle gode “roommate-aftener” hvor I snakker, ser film, spiller spil eller andet socialt sammen.
Få lejeren til at føle sig hjemme
For at det skal fungere at bo sammen med en lejer, er det vigtigt at lejeren kommer til at føle sig hjemme i boligen, og ikke udelukkende har den opfattelse, at dette er dit hjem. Dette gøres f.eks. ved ikke at lave regler, som kun gælder for lejeren. Vær åben og modtagelig overfor lejeren også selvom du ikke ønsker at I har et tæt roommate-bånd.
Få dig selv til at føle dig hjemme
Det er vigtigt at din lejer kommer til at føle sig hjemme, men det er mindst lige så vigtigt at du også føler dig hjemme. Det vil næsten altid være svært at vænne sig til et nyt menneske med andre normer og rutiner end det du selv er vant til. Så for at du selv har det afslappet i dit hjem er det vigtigt at du taler om evt. problemstilliger du har med din lejer. Er der noget du vil have I gør anderledes, er det bedst at tale højt om det. Kommunikation er den bedste vej mod en god og konfliktfri hverdag.
Opdateret den: 25/02/2020