Kristine fra findroommate: Sådan fandt jeg lejebolig og roommate
Nogen af jer har måske stiftet bekendskab med mig. Jeg er Kristine, en del af findroommates supportteam, så vi har måske endda chattet eller skrevet sammen på mail.
Dagligt forsøger jeg at hjælpe og rådgive vores brugere gennem boligjagten til en nemmere og mere effektiv søgning. Dette gør jeg da jeg flere gange selv har søgt lejebolig og ved hvor både frustrerende og langsommelig processen kan være. Men jeg ved også, at det nok altid skal lykkes at finde bolig uanset hvor håbløst det ser ud. Det er derfor både egne erfaringer og erfaringer fra min tid i findroommate jeg bruger til at hjælpe brugerne videre med deres søgning.
Min historie
Ovenpå et sabbatår efter gymnasiet, skulle jeg begynde at studere på CBS i København. Jeg kommer fra Roskilde, og har aldrig tidligere været bekendt med det københavnske boligmarked. Derfor var det for mig både forvirrende og frustrerende at skulle til at søge bolig i en by jeg kun har besøgt, for at shoppe eller gå i Tivoli.
Jeg oprettede mig som bruger på diverse boligsider med en klar idé om hvad jeg gerne ville have. Jeg ville gerne finde en lille lejlighed til max 4000 kr. om måneden, gerne centralt i København så jeg kunne cykle til studiet. Hurtigt fandt jeg ud af at jeg på ingen måde ville komme til at få disse ønsker opfyldt. Der var meget få lejligheder til leje, som jeg alene havde råd til.
Så det var uden bolig, at jeg startede på CBS. I løbet af de første dage på studiet fandt jeg ud af, at der også er andre af mine nye studiekammerater, som stod i samme situation som mig, og manglede et sted at bo. Jeg aftalte med en af dem, at vi skulle gå på boligjagt sammen. Jeg kan tydeligt huske at jeg ingen forventninger havde til at det ville lykkes os, at finde et sted. Og jeg kendte jo slet ikke dette menneske, så hvordan skulle jeg flytte sammen med en person jeg ikke kender og ved om jeg kan bo sammen med?
Desuagtet mine lave forventninger gik vi på boligjagt sammen og kontaktede en masse udlejere, som havde lejligheder til leje. Vi søgte alt fra 2 værelses lejligheder til 4 værelses lejligheder, og i løbet af 2 måneder lykkedes det os at finde en 2 værelses lejlighed i Vanløse, som var delevenlig. I og med at vi var 2 om huslejen, fik jeg opfyldt mit ønske om at betale max. 4000 kr. om måneden i husleje. Jeg havde så også fået en roommate med i købet.
Vi flyttede sammen efter at have kendt hinanden i 3 måneder. Det var i princippet en person jeg stadig ikke vidste særligt meget om, eller kendte vaner og rutiner på. Så det var fra min side et stort sats at flytte sammen med hende, men jeg havde ingen anden bolig på bedding, så hvorfor ikke give det en chance!
Vi lavede nogle regler for brugen af fællesområder, og forventningsafstemte i forhold til rengøring. Med tiden lærte vi også at tage konfrontationer hvis der var noget, der irriterede os ved den anden, eller synes vi burde gøre anderledes. Min roommate troede f.eks. de første par måneder at jeg var sur på hende, men ved at tage en snak om det, fandt hun ud af at jeg bare generelt var et morgensurt menneske, som skulle have lidt tid for mig selv om morgen inden jeg magtede at forholde mig til andre. Det er ting som disse man lærer som roommates, og som man bliver nødt til at tale om for at få det til at fungere. Vores roommate-forhold og venskab, som det endte med at blive, havde ikke varet ved, hvis ikke vi var gode til at tale om tingene. Så det vil klart være mit bedste råd til andre roommates. Lær at tal om alt både positivt og negativt.
Jeg endte med at bo sammen med min roommate Cecilie i 6 år og den dag idag er hun min bedste veninde, og jeg gudmor til hendes barn. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det ville have været, hvis jeg havde fundet en lejlighed alene, som jo var min første prioritet. For selvom det ikke altid er nemt at bo sammen med andre, vil jeg aldrig have været foruden at bo sammen med en roommate. Jeg lærte meget om mig selv, om at håndtere og rumme andre og bedst af det hele - jeg havde 6 fantastiske år hvor jeg altid havde en at tale med, spille med, se film med, spise med og hvad vi ellers kunne finde på at lave.
Jeg har her fortalt min historie om hvordan jeg fandt en bolig og roommate. Dette gør jeg i håb om, at det kan inspirere dig i din boligsøgning, og vise at selvom en løsning ikke i første omgang er dit drømmescenarie, så kan det sagtens ende med at blive det eneste rigtige for dig. Det blev det i hvert fald for mig.

Opdateret den: 31/01/2020