Artikler om: Er du udlejer?

Få flere henvendelser på din annonce



Har du ikke fundet den rette roommate endnu og ønsker flere henvendelser til din annonce, så er der råd for det! Der er nemlig mange ting du selv kan gøre for at øge aktiviteten og antallet af henvendelser på din annonce.

Tilføj vellignende billeder
Måske har du allerede uploadet billeder til din annonce, men hvis du ikke har eller kun har uploadet et-to billeder, kan det være en rigtig stor fordel at uploade flere billeder til annoncen. Vis værelset fra flere vinkler samt de fællesarealer som lejeren også får adgang til - badeværelse, køkken, evt. stue mm. Dette er med til at give den boligsøgende et bedre helhedsbillede af hvad du har at tilbyde, og de kan bedre forestille sig hvordan det vil være at bo der.

Skriv en uddybende annoncetekst
Du kan overveje om din annoncetekst kan forbedres lidt, og dermed blive mere informativ og appellerende. Sørg for at du har skrevet nok information om værelset og lejemålet i det hele taget. Skriv også gerne om hvad du søger I en lejer, og lidt om dig selv, så din annonce fremstår personlig. Det vil også hjælpe de boligsøgende til at se om I passer sammen som roommates.

Kontakt selv de boligsøgende
Du har også altid mulighed for selv at kontakte de boligsøgende, som du tror vil passe godt til dig og dit værelse. Du finder alle boligsøgende på siden under 'Roommates' i topmenuen. Hvis du vælger at skrive til nogle boligsøgende, vil det være en god idé at skrive en udførlig besked om hvad du har at tilbyde, og måske også hvorfor du lige præcis skriver til dem. Ligesom du kan se hvis en boligsøgende skriver en generisk standardbesked til dig, kan de boligsøgende også se hvis du sender en standardbesked til dem, og det vil ikke i samme grad fange deres interesse for dit værelse, som hvis du sørger for at gøre beskeden personlig.

Del din annonce på sociale medier
Sørg for at del din annonce på sociale medier som facebook. Her vil der være god eksponering af din annonce og måske en af dine venner, kender en, som kender en, som mangler et værelse. Jo mere den bliver set, jo større chance er der for at den rette lejer kommer vejen forbi annoncen.

Boost annoncen
Endelig kan du også vælge at booste din annonce. Med boost vil din annonce i den valgte periode blive vist i toppen af søgesiden uanset hvor 'gammel' din annonce end skulle være. Dermed vil den blive set af alle som tilgår søgesiden, og det kan i den grad være med til at øge interessen for dit værelse.

Opdateret den: 25/02/2020