Efterspørgslen på lejeboliger er enorm. Specielt i de kredse hvor der findes gode studiemuligheder. De unge flytter i høj grad til de byer, hvor de har størst mulighed for at få den uddannelse de ønsker sig. Derudover er der pres på lejeboligerne og boligerne generelt, i de kredse hvor der er gode jobmuligheder.

Derfor kan der være god forretning i at udleje sin bolig. Du kan ligeledes være interesseret i at leje din bolig ud i forbindelse med et udlandsophold, eller der kan være økonomisk fordelagtighed i at vente med at sælge for at få den højeste salgspris. Der kan være mange årsager til at leje sin bolig ud. Det er således også moderne at leje et værelse ud, for dermed at splitte huslejen.

Spørgsmålene ophober sig ofte først, når skaden er sket, eller når lejer ønsker svar på, om han/hun bør købe en indboforsikring eller anden forsikring. Derfor har vi lavet en guide til, hvordan du skal forholde dig, når det kommer til forsikringer, når du udlejer et værelse.

  • Først og fremmest er det vigtigt, at du som ejer eller andelshaver tjekker foreningens vedtægter, for hvorvidt det er tilladt at leje et værelse ud.
  • Hvis du er lejer, skal du selvfølgelig forhøre dig hos din udlejer, om du må leje et værelse ud.
  • Udlejers indboforsikring dækker i nogle tilfælde lejeren af værelset. Det anbefales dog, at du køber din egen indboforsikring. Således slipper du for at få skader anmeldt på din indboforsikring, som lejeren af værelset har forårsaget. Anmelder du skader, kan konsekvensen være en stigning i præmiebetaling. Er du studerende, har de fleste forsikringsselskaber særlige pakketilbud, som kan give dig besparelser.
  • Flytter du sammen med din kæreste, kan det betale sig at deles om indboforsikringen. Det er vigtigt, at du er bevidst om ovennævnte scenarie, i tilfælde af at i skulle gå fra hinanden.

Hvad er vigtigst ved en optimal forsikring?

Vigtigheden af en dækning, som matcher dine behov, er enorm. Du kan spare nok så mange penge, men hvis ikke din forsikring dækker, når skaden er sket, kunne du lige så godt have undladt at købe forsikringen til at starte med. Klarlæg derfor dine behov, inden du indhenter tilbud.

Vurder f.eks. ud fra værdien af din elektronik, om det kan betale sig at tilvælge en udvidet elektronikforsikring. Rejser du ofte, kan det ligeledes betale sig at investere i en rejseforsikring. Således er det vigtigt, at du klarlægger, hvilke behov du kan få indfriet gennem forsikringer.

Undgå under- og overforsikring. Med dette menes der, at den forsikringssum du angiver, skal være så præcis som mulig. Da der ved overforsikring betales unødigt ekstra i præmie. Ved underforsikring risikerer du, at forsikringsselskabet langt fra dækker hele det tab, du måtte have fået.

Sådan får du den bedste indboforsikring

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at man gør brug af prissammenligningstjenester. Dette vil øge sandsynligheden betragteligt for at du spare penge, samt give dig et nødvendigt overblik over dine muligheder. Det kan således give dig som forbruger fordelen på din side.

Forsikringsselskaberne vil presse deres priser for at vinde dig som kunde, hvilket selvfølgelig kommer dig til gode. Derudover vil du have mulighed for, at presse prisen yderligere ved at informere tilbudsgiverne om de respektive tilbud, du ellers har fået.

En prissammenligningstjeneste er helt gratis. Du kan nøjes med at udfylde én formular for derefter at modtage 3 uforpligtende tilbud. Du skal huske, at prisen ikke er det vigtigste. Det vigtigste er, at forsikringen er tilpasset dine behov. Ved at sammenligne får du den optimale mulighed for at opnå begge dele.

5 gode råd til reducering af prisen på din indboforsikring

  1. Brug en prissammenligningstjeneste. - Dette vil presse udbyderne til at give en så konkurrencedygtig pris som muligt.
  2. Angiv en præcis forsikringssum - Og undgå dermed under- og overforsikring, som kan koste dig dyrt når skaden er sket, eller i din præmiebetaling
  3. Undgå unødvendige dækninger - Sørg for at finde en forsikring, som er tilpasset dine behov og ikke meget mere end det. Undgå derfor at du betaler for en række dækninger, som ikke giver mening for din livs- eller boligsituation.
  4. Tilpas din selvrisiko - Sætter du selvrisikoen op, falder din præmiebetaling. Sætter du selvrisikoen ned, stiger præmiebetalingen. Juster derfor din selvrisiko med omtanke. Vurderer du at sandsynligheden for et større tab er meget lille, kan du med fordel øge din selvrisiko. Vurderer du at du har meget værdi, men ikke kapital til selv at erstatte dine tab, bør du sætte din selvrisiko lavt. Find gerne en vej midt i mellem.
  5. Undersøg markedspriserne jævnligt - Det anbefales at du ca. en gang om året laver prissammenligning, da forsikringsselskaberne hele tiden ændrer deres risikoberegninger, forsikringspakker og dermed deres priser.

Hvis du følger disse råd, og samtidig holder øjnene åbne for eventuelle mangler du måtte mene dit forsikringstilbud kan have, så er du langt bedre stillet, end hvis du uforberedt går ind til en enkelt udbyder og indhenter et enkelt tilbud.

Fandt du dit svar?