Click here for English version: High demand on rentals in Copenhagen

Mange nyoptagede, unge studerende, skal have et sted at bo tæt på deres uddannelsesinstitut, og især i København ses en enorm stinging i interessen for boliger - specielt lejeboliger står i denne periode i høj kurs. Er du en af de mange studerende, der skal til at finde et sted at bo eller søger du også blot bolig i denne periode, så skal du foreberede dig på at det kan tage lidt længere tid end du havde håbet på. Der er rigtig mange boligsøgende til knap så mange boliger. I denne artikel kan du læse lidt om hvad du kan forvente af din boligsøgning her i højsæsonen, og hvordan du på bedste vis kan tackle situationen.

Højsæsonen - hvad indebærer dette?

Med det stigende antal boligsøgende, der vil komme i det næste stykke tid, er det klart, at det vil lægge et pres på det københavnske boligmarked. Da de fleste unge boligsøgende hovedsagligt er interesseret i lejeboliger, er det også lejeboligmarkedet, der er hårdest presset. Mange af de videregående uddannelser ligger inde i selve byen, og derfor er det også her, at efterspørgslen vil være højest. Hvordan vil dette så påvirke din boligsøgning?Jo, du vil i stor grad opleve at der er mange andre boligsøgende du skal kæmpe med om boligerne. Boligudlejerne vil modtage rigtig mange ansøgninger uanset hvilket medie du søger gennem. Derfor må du ikke blive slået ud hvis du ikke hører tilbage fra udlejerne lige med det samme. I august måned er lang svarventetid slet ikke unormalt, især blandt de boliger, der ligger tættest på uddannelsinsitutionerne.  

Sådan kan du selv imødekomme situationen.

Hvordan kan du som boligsøgende så tackle situationen? Du skal selvfølgelig søge de boliger du er interesseret i, men du skal også overveje at søge bredere end du i første omgang havde tænkt dig. Det er som sagt boligerne tættest på centrum og uddannelsesinstitutionerne, der er størst efterspørgsel på, så ved at søge lidt længere ude i København vil du have større chance for at finde et hjem. Selvom du søger en permanent bolig, så overvej også at søge de lejligheder og værelser, der kun er ledige i en begrænset periode. Samtidig med at en masse unge studerende, der kommer til København for at starte på en uddannelse, er der også mange, der på samme tid forlader byen, for at tage på udenlandsophold i et semester. Dermed vil der være lejemål, som er ledige frem til vinter. Det er måske ikke dit drømmescenarie, at flytte ind for en 3-4 måneders periode, men det vil trods alt sikre dig en bolig i de måneder, og det er en start. Det vil give ro i sjælen, og så kan du, når ‘stormen’ har lagt sig igen, fortsætte din boligsøgning i løbet af efteråret.

En anden ting du kan være obs på er om du har undersøgt alle dine muligheder. Husk at skrive dig op til kollegieværelser og studieboliger. Brug også dit netværk. Det kan jo være at nogen kender nogen, der kender nogen… Brug også de sociale medier til at søge bolig. Der er adskillige boliggrupper på Facebook, der har annoncer for ledige lejemål - det samme gælder dba.dk. Så sørg for at udnytte alle muligheder, store som små. Man har jo lov til at være heldig! 

Vi vil ønske alle boligsøgende held og lykke med boligjagten! Vi hepper på jer - og har I nogle spørgsmål, så tøv ikke med at kontakt os på chatten eller [email protected]

Fandt du dit svar?